Søg
  • Cecilie

Dødens spil - en ny triologi

Debutantalarm! Halli hallo så er det mandag igen og jeg har, traditionen tro, mit formidable gode humør med til jer - jep, på en mandag og endda tidligt. I dag udkommer nemlig en bog fra forlaget Straarup og Co. (@straarupogco ), som virkelig har fyret op for min begejstring! Bogen hedder "Dødens spil", er første bind i en triologi og debutroman fra Anne Elvedal (@anneelvedal ).


Bag på bogen står

"Efter farens pludselige død finder Rebekka et åndebræt, der sætter hende i kontakt med mørke kræfter. Det, hun troede, var en ulykke, viser sig at være et drab, og uforklarlige ting begynder at ske rundt om hende. Rebekka står med ét over for et mysterium, der er langt større, end hun havde kunnet forestille sig. Hvem er det, der har raseret hendes værelse? Hvad er der egentlig med den nye dreng i byen? Og hvem er det, der ringer til hende fra hendes fars mobiltelefon? "


Jeg er lige nødt til at sige noget; beskrivelsen bag på bogen gør det slet ikke godt nok. Den fangede mig, men efter at have læst bogen, så må jeg bare konstatere, at bogen indeholder en historie der er meget mere spændende og speciel, end bagsideteksten lover. For den her historie er virkelig god og jeg er fanget. Jeg vil læse næste bind NU. Det kan kun gå for langsomt med næste udgivelse.


Historien er virkelig spændende og selvom plottet ikke er et af dem, som man aldrig har set lignende, så er der bare noget over den som gør den ret nytænkende. Den leger med paranormale og overnaturlige mørke kræfter, som jo alene i sig selv er spændende( i hvert fald hvis du spørger gyser-freaken her), men gør det på en ret speciel måde. Egentlig er historien tragisk, men bliver lynhurtigt smeltet ind i et univers af overnaturlige kræfter, som vel egentlig altid er de der kræfter, som vi aldrig har fået af- eller bekræftet findes. Det er i sig selv med til at give historien ekstra kraft i sit udtryk og jeg er "besat". Hvis man lige isolerer alt det overnaturlige og den tragiske hændelse, som går forud for det hele, så er der virkelig også gemt en god historie i baggrundshistorien. Jeg vil ikke fortælle mere om den(I know, jeg er mega irriterende), men jeg kunne godt tænke mig at høre om du fanger den på samme måde som mig.


Persongalleriet er virkelig interessant og jeg både hader og elsker de fleste af dem. Dem man skulle mene var de onde, er jo også bare mennesker og derfor er det svært kun at hade dem. Selv den værste af dem alle har jeg sympati, respekt og forståelse for, hvilket jo giver historien et helt andet liv. Det er virkelig fedt med et persongalleri, der passer så godt ind i en historie, så man bare kun kan omfavne hver en detalje.


Selvom plottet ikke er nyt som sådan, så skal jeg da lige love for, at jeg blev taget med bukserne nede af plot twistet. For DEN drejning havde jeg ikke lige forudset og jeg er VILD med slutningen. En slutning som selvfølgelig lige efterlader mig i det der rum, hvor alt andet end en fortsættelse føles ligegyldig. En cliffhanger uden at være den slags, hvor man faktisk bliver irriteret. En cliffhanger hvor jeg bare er glad for, at have læst historien og nu glæder mig (utålmodigt) til næste bind.


Den her bog er til dig, der er klar på tempo, på spænding, på spookyness, på et meget spændende persongalleri og en tragisk historie, der fanger fra første side. Det er en YA, men kan læses af alle.


Bogbanden giver 📚📚📚📚📚/6 bogstakke.



19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kampdag